Onsdag aften er der tradition for at medlemmer mødes i klubhuset både sommer og vinter. Selvom vi måske er i den kolde vinter periode, er der mange, der tager en rotur, da vi jo kan ro i beskyttet farvand. men denne aften kan også benyttes til almindelig hygge og måske et spil bordtennis. og en tur i kondirummet eller saunaen.

I sommermånederne maj, juni og august arrangeres forskelligt:

  • Handicap. Hvor man dyster om at ro 5 km . Den som forbedrer sig selv mest i løbet af sæsonen får førstepræmien. Bagefter er der fælles spisning.
  • Fri-roning, hvor de som endnu ikke har roet 100 km kan møde og ro sammen med mere erfarne
  • "Social roning" - typisk nogen mødes en bestemt ugedag og tager en tur sammen med de andre, som have tid den dag, fx torsdag kl 18.
  • Onsdage aftenener om sommeren tændes op i grillen, og de medbragte pølser og bøffer bliver grillet, mens der bliver hyggesnakket.

Nogle onsdage vil der være være mulighed for at træffe medlemmer af bestyrelsen. Men du kan altid skrive til bestyrelsen når der er et konkret problem.
Bestyrelsen træffes på forskellige dage afhængig af de aktiviteter de deltager i.

Om vinteren er der en kreds af medlemmer der mødes i klubben på onsdage kl. 1900 til fællespisning og hygge. Det foregår på den måde, at man hver især medbringer lidt pålæg til det fællesbord. Drikkevarer kan medbringes eller købes i køleskabet. Alle er selvfølgelig velkommen til at deltage.