Begynderkurser i Odense Kajakklub

Kurser i tur- & havkajak opslås her på hjemmesiden tidligt forår for den gældende sæson.

På denne side findes almen oplysning.

Hvis du vil tilmelde dig et kursus, så: skal du klikke her og vælge et hold..

Vi tilbyder begynder kurser i turkajak og havkajak. Kurserne afholdes som regel i foråret, sådan at resten af sæsonen kan bruges sammen med klubbens øvrige medlemmer. De grundlæggende færdigheder er ens, men der bruges forskellige kajak typer og der er lidt forskellig fokus i EPP (European Paddle Pass). Det kan kursuslederne forklare nærmere. Vi opfordrer alle til at lære at ro i både havkajak og turkajak. De er gode på hver sin måde. Hvis du i stedet er interesseret i polo kajak skal du kontakte polo afdelingen.

Alle kurKursushold modtager instruktionser instrueres af medlemmer fra klubben, som har de nødvendige erfaringer og uddannelse. Generalforsamlingen har vedtaget, at der ikke udbetales løn for instruktion og det betyder at alt gennemføres som frivilligt arbejde.

For alle kurserne gælder:
Så snart kurset starter kan du få nøgle til klubhuset mod at betale et nøglegebyr. Når du har gennemgået kurserne og er friroet efter 100 km  kodes nøglen om så du kan åbne kajakskuret og selv   bestemme, hvornår og hvor du vil ro hen fra klubhuset i den type kajak, som du er friroet i. 

I løbet af sæsonen er der andre aktiviteter, hvor du kan blive en bedre kajakroer. Det kan være ture til kysten, på åen, navigationstræning, cirkeltræning, instruktion i at ro hurtigt, stævnestart, overnatning og pakning til ture mm. Almindelig klubaften om onsdagen og meget andet.

Vi opfordrer alle kursister til at deltage i Tour de Thurø (anden lørdag i juni) og klubbens Le-mans, som er et holdløb på 24 timer sidst i juni, Se datoer i kalenderen. Instruktørerne hjælper med tilmelding og deltagelse

Regler og forbehold: Der er ikke så mange regler, men Du skal kontakte kursuslederen, hvis du fejler noget som har betydning for sikkerheden (epilepsi, sukkersyge, balanceproblemer eller lign., som typisk også ændrer på ret til kørekort) inden tilmeldingen. Ved tilmelding erklærer du samtidig, at du er rask og at du vil følge klubbens vedtægter. Inden kurset skal du aflevere bevis for at du kan svømme 600 meter i en svømmehal. Tal med kursuslederen om det. Du er sikret plads på et hold når du har betalt med dankort. Tilbagebetaling kan ske indtil en måned før kurset starter (ikke medregnet generel introduktionsdag), så har vi mulighed for at finde en afløser fra venteliste. Da vi er afhængige af vejr og vind, samt frivilligt arbejde kan datoer ændres, men det plejer ikke at være et problem.

Havkajak

Havkajakker er velegnede til at ro langs kysten og på fjorden, samt opleve natur og kyst fra vandsiden. De kan klare mere hårdt klima, men kan også bruges i beskyttet farvand. Man kan sige, at en havkajak svarer til en mountainbike eller en balancecykel. Vi øver svingteknik, styretag udover det, som også indgår i turkajakkurserne. Kurserne afsluttes med epp2 prøve i havkajak. Spørg kursuslederne nærmere om kursets indhold og dit valg af kursus.

Turkajak

Turkajakker er velegnede til at ro i mere beskyttet vand på fjorden, men kan også bruges andre steder, når du er mere erfaren. Man kan sige, at turkajakker svarer til en citybike eller hurtigere turistcykel. Kurserne afsluttes med epp2 prøve i turkajak. Spørg kursuslederne nærmere om kursets indhold og dit valg af kursus.

Hvis du vil tilmelde dig et kursus, så: skal du klikke her og vælge et hold..